Om holdet: Team Posie er et let øvet Grand Prix hold for piger fra årgangen 2014-2016, som gerne vil prøve kræfter med et konkurrencehold i den rytmiske verden. Holdet deltager i 6-7 konkurrencer og opvisninger. Team Posie blev dannet i sæson 20/21.
Team Posie træner 2 gange om ugen med fokus på smidighed, styrke, akrobatik og kropsbevidsthed. I kommende sæson skal de have en rytmisk serie, der skal trænes, så de kan udføre øvelserne korrekt og er ens til konkurrencer.
Træningen vil veksle mellem tekniske elementer fx balancer, spring over gulv og akrobatiske momenter.
Ud over gymnastikken vægter vi højt, at pigerne skal have det godt sammen socialt.
Det er et krav, at du kan undvære dine forældre under træningen, da tidligere erfaring har vist, at det ikke fungerer for gymnasterne, når der er forældre tilstede i træningstiden.
Man skal forvente, at der kommer ekstra/forlængede træninger i starten af sæsonen, når de skal lære serien og op til konkurrencerne.
Der er mødepligt til alle træninger, opvisninger og konkurrencer og vi har en forventning om, at man som forældre bakker 100% op om mødepligten, når man tilmelder sig denne type hold.
Kontingentet dækker konkurrencegebyr, dragtleje, træning mv. Udover kontingentet må der påregnes udgifter til klub tøj og hårpynt på 700-1.000 kr og konkurrence licens på 265kr, som man selv skal købe.
Instruktør