Familietons er et hold for børn i alderen 4–5 år, hvor både børn og forældre deltager aktivt. Her handler det om at have det sjovt sammen, mens vi udfordrer kroppen og lærer de grundlæggende færdigheder i gymnastik.
Vi arbejder med basisbevægelser som at krybe, kravle, hoppe, trille og rulle – øvelser, der styrker børnenes motorik og forbereder dem på næste skridt i gymnastikken.
Træningen begynder altid med en fælles opvarmning til musik eller gennem sjove lege, hvorefter vi fortsætter med et varieret program. Her veksler vi mellem redskabsbaner og aktiviteter med småredskaber som ærteposer, tørklæder og faldskærm.
Gennem lege på gulvet og med redskaber bliver både børn og voksne introduceret til gymnastikkens grundøvelser. Derfor opfordrer vi alle til at møde op i tøj, der er nemt at bevæge sig i – gerne gymnastiktøj – så både børn og forældre kan være med hele vejen.
Hos os er det vigtigste, at vi har det sjovt og hyggeligt sammen, mens vi leger, bevæger os og får en aktiv oplevelse som familie.
Instruktør