Familietons er for de børn, der har brug for at følges med en kendt voksen til gymnastik eller de forældre, der bare gerne vil dele oplevelsen sammen med deres barn. Alle børn og forældre der er tilmeldt skal deltage AKTIVT på holdet.
Vi starter altid med at sige pænt goddag til hinanden i rundkredsen inden vi går igang med leg og opvarmning. Herefter bygger vi diverse redskabsopstillinger, hvor vi udfordres motorisk, men hvor vi også har fokus på at lære kolbøtter, håndstand, vejrmøller og trampolinspring.